Uddelte Donationer



2023

Stifter og direktør Charlotte Thyberg fra Det Kærlige Måltid modtog 30.000 kr fra Le Cordon Bleu du Saint Esprit Danemark.

Begivenhed fandt sted søndag den 15. maj 2023 ved en sammenkomst på Tyrstrup Kro.

Det Kærlige Måltid fokuserer på at give mennesker ramt af akutte og livstruende sygdomme muligheden for at nyde velsmagende og nærende måltider.

De begunstigede af Det Kærlige Måltid inkluderer personer, der lider af akutte og livstruende sygdomme samt dem, der har gennemgået traumer som følge af ulykker, såsom trafikulykker. Når hverdagen smuldrer og de faste rutiner omkring indkøb og madlavning erstattes af krævende behandlingsforløb, hjælper Det Kærlige Måltid med at bringe lidt glæde og komfort ind i deres liv

Fra venstre: Advokat og præsidiemedlem Birte Dyrberg, Faglærer og præsidiemedlem Claus Bauer, Æreskomtur Jack Tarby, Stifter og Direktør Charlotte Thyberg, Uddannelseschef og Komtur Dennis Kindberg og Æreskomtur Karl-Otto Schmidt.

De unge frivillige er rygraden i Det Kærlige Måltid. Uge efter uge møder disse engagerede unge ind for at tilberede og levere måltiderne. Blandt de unge frivillige udgør sårbare unge omkring 20% af holdet. De bliver en del af et stærkt og inkluderende fællesskab i køkkenet, hvor de lærer om sæsonens råvarer, tilberedning af måltider fra bunden og værdifulde køkkenkompetencer, som de kan drage fordel af resten af deres liv. Samtidig oplever de glæden ved at gøre en konkret og synlig forskel for andre mennesker i en svær livssituation. De får også mulighed for at opbygge nye sociale relationer.

Finansieringen af projektet sker gennem sponsorater, donationer fra fonde og samarbejdspartnere, der alle bidrager til at gøre Det Kærlige Måltid muligt.