Vores Orden består primært af personer fra: gastronomi, med- lemmer af hotelbranchen, kultur, videnskab, forsvar og hånd- værk.
Ved Ordenens grundlæggelse i 1579 var den en elitær Ridderorden, der blev dannet af datidens Konge af Frankrig og Polen Henrik d. III.
Ridderordenens opgave var at beskytte monarkiet og forsvare den katolske tro og dermed paven som religiøst overhoved.
Gennem tiden har Ordenen udviklet og tilpasset sit virke de skiftende politiske og konfessionelle forholdt i Europas natio- nalstater og regioner. Præget af kultur og traditioner samt andre lignende Ridderordener har Frankrig stadig de mest autentiske konservative og stringente regelsæt af traditioner med høje dannelsesidealer i fokus.
Af historisk interesse kan man den dag i dag se og opleve Ordenens regalier på Louvre Museet i Paris.
Det viser også eftertidens generationer, hvilken betydning Cordon Bleu du Saint Esprit altid har haft - uanset den franske revolution 1789, Wienerkongressen 1814-15 og i nutidens ud- fordringer.
Henrik d. III´s indtog i Venedig i 1574 (fem år før ordenens grundlæggelse) blev en hyldest med et sansernes overflødig- hedshorn - en festbanket uden lige. Det blev der levende cau- seret om af vores tidl. Ordensdame Ph.d. lektor på Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og design Anna Marie Fisker ved en af vore Soiréer.
Bordets glæder og kultiveret værtskab har til enhver tid været et must i L´Ordre Cordon Bleu du Saint Esprit også i dag, ikke mindst i Danmark…
I Tyskland gendannede man Ordenen i forbindelse med føl- gevirkninger efter 2. verdenskrig, og i den ånd markeredes 1969 begivenheden i den sydtyske by Landau. Nu skulle der arbejdes hen imod et forenet fredeligt Europa, og aldrig skulle der opstå mere krig mellem Tyskland og Frankrig. Med dette manifest blev Cordon Bleu du Saint Esprit skabt på ny uden for Frankrig med 14. forskellige autonome afdelinger internationalt. Regalier og ordensbånd, baret og ordenskappe såvel optagelser, (intronisation) og forfremmelser blev gennemført i en kirke. Også optagelsesritualerne med ridderslag blev afholdt i den franske tradition.
I Danmark blev det i 1979, på opfordring af især Tyskland, be- sluttet at opbygge en komturi (afdeling) efter Ordenens in- ternationale retningslinjer og under Karl-Otto Schmidts ledelse som i Schweiz, Holland, Østrig, Belgien og 2009 i Norge.
Som vores første Chevalier (Ordensridder) blev H.K.H. Prins Henrik af Danmark optaget på Amalienborg i sommeren 1979 med efterfølgende gallamiddag på Hotel Scheelsminde i Aalborg.
Gennem et målrettet arbejde blev Danmark Ordenens stør- ste og mest fremadrettede innovative enhed. Fra d. 1. januar 2016 har Danmark formelt opsagt sin tilknytning til moderordenen og er dermed blevet til det autonome Ordensfællesskab ”Le Cordon Bleu du Saint Esprit Danemark 1579” med Ordenens egen ”Forretningsorden og Vedtæg- ter” optaget i Erhvervsstyrelsens CVR – register med CVR - nr. 37898295 som en almennyttig (nonprofit) gastronomisk og humanitær forening / organisation.
Ordenens målsætning i Danmark er: agtelse af vore medmennesker, personlig beskedenhed, næstekærlighed, uegennyttighed, virke for samfundet og ubestikkelighed i alt hvad vi foretager os.
Som det fremgår af Ordenens regelsæt i Danmark er vi politisk, etnisk og konfessionelt neutralt. Vi har valgt, at optagelser og forfremmelser skal ske som ikke kirkelige handlinger, men i de festlige rammer som vi skaber i vore velgennemførte arrangementer. Andre parametre ved vore møder og arrangementer er, vi kan samles uanset alder, profession eller køn…